Hvilke juletraditioner har vi i Danmark - og hvorfor?

Julen kaldes for hjerternes fest. Det er her vi samles med vores nærmeste og hygger os med julefrokoster, juleaften, adventssøndage, pakkelege m.m.
Men hvorfor fejrer vi egentlig jul, og hvilke juletraditioner har vi i Danmark? Det har vi forsøgt at dykke ned i på denne side.


Hvorfor holder vi jul?

Julen er en kristen højtid, hvor vi mindes, at Jesus blev født. Jesus blev født natten mellem d. 24. og 25. december. I Danmark holder vi jul d. 24. december om aftenen, men i mange andre lande bliver julen holdt d. 25. december fra morgenstunden.

Hvordan opstod julemanden?

Julemanden stammer oprindeligt fra en figur, der blev en del af den danske jul omkring 1800- tallet. Julemandens oprindelse kom hovedsageligt fra England og USA og han fik navnet Santa Claus. Santa Claus kommer fra navnet på en græsk helgen - Sankt Nikolaus.
I 1931 blev julemanden beskrevet som en ranglet, høj mand, der lignede en uhyggelig alf. Han bar et dyreskind og en bispekåbe på kroppen. Men omkring 1900 tallet fik julemanden en anden, mere venlig karakter. Den amerikanske karikaturtegner, Thomas Nast, tegnede blandt andet den karakterisktiske julefrakke rød, som vi kender den i dag. I 1920'erne og 30'erne blev julemanden formet som vi kender ham i dag, men det lange hvide skæg, og den runde figur.


Hvor er det nu julemanden bor?

Der er delte meninger om, hvor julemanden egentligt holder til. Nogle mener han bor på Nordpolen, nærmere bestemt Juneau i Alaska. Her modtager postkontoret hvert år op til jul millioner af breve med ønskelister fra forventningsfulde børn i særligt USA.
Andre mener helt sikkert, at julemanden bor på Grønland, nærmere bestemt Uummannaq. I den grønlandske by Ilulissat står verdens største postkasse, der samtidig er julemandens. Her sender tusindvis af børn også deres ønskelister hen hvert år, i håbet om at de bliver læst af julemandens nisser og hjælpere.
Sidst men ikke mindst er der også mange, der bestemt mener, at julemanden er bosat i Rovaniemi i Lapland, i Finland. Her ligger selve julemandens landsby, hvor både julemanden og hans kone bor. Derudover er der nisser, der hele tiden arbejder på julemandens værksted.


Så skal der flettes julehjerter og laves guirlander!

Mange danskere nyder at lave hjemmelavet juleklip i løbet af december måned. Med glanspapir i adskillige farver, en saks, lim og en god portion tålmodighed, kan man få flettet nogle fine julehjerter, lave kræmmerhuse, samle lange, farverige guirlander, lave engle m.m. Hæng dem op i huset, sæt dem på juletræet eller giv dem væk i gave.

Juledekorationer og kalenderlys

En anden hyggelig og kreativ tradition i Danmark er flotte juledekorationer både med og uden kalenderlys. Ofte bruges mos, gran, bark, kogler, agern og andet godt fra naturen, så det næsten ligner en skovbund. Ovenpå kan du lægge julekugler, figurer, glimmer eller hvad du ønsker at sætte på. Er dekorationen til et kalenderlys, kan du placere lyset først med en klump ler, og dernæst 'skovbunden' ovenpå. Kalenderlyset er for mange en hyggelig nedtælling til juleaften, hvor det bliver tændt første gang d. 1. december og brænder et tal ned for hver dag, indtil tallet 24 rammes og det er blevet juleaften d. 24. december.

Det første lys vi tænder, se flot hvor klart det brænder, fortæller os at tiden går og julen snart vi når ...

Adventskransen har sin historie helt tilbage til 1839, men dengang lignede kransen på ingen måde den vi kender i dag. Dengang var kransen et trævognshjul med mange lys i, og den skiftede meget i både udseende og størrelse. Først i år 1860 blev trævognshjulet skiftet ud med gran, som skulle symbolisere den stikkende tornekrone på Jesu hoved, da korsfæstelsen fandt sted. Lysene på advendtkransen skulle gerne være røde og hvide. Farven hvid for 'uskyld' og farven rød for 'kærlighed'.

Adventskransene i de danske hjem er en nyere tradition. De første adventskranse kom til Sønderjylland omkring 1. verdenskrig, og som dengang hørte til Tyskland. På det tidspunkt symboliserede de røde og hvide bånd på kransen Tysklands tilholdsforhold til Danmark, hvis flag er rødt og hvidt. Da Sønderjylland efterfølgende blev en del af Danmark, blev det lige så stille udbredt til resten af landet.

I 1940 fik adventskransen det store gennembrud i de danske hjem, efter at Dronning Alexandrine fik taget et billede af hende selv og sin adventskrans til et magasin. Det gjorde adventskransen meget populær, og i dag findes den i størstedelen af de danske hjem.

I dag skal den moderne adventskrans dog ikke nødvendigvis være af gran og den findes i mange forskellige farver og former. Det eneste vigtige kriterie for adventskransen er kun de 4 lys, der symboliserer de 4 søndage i advent.

Mange kender også den fine sang 'Adventskransen', der er skrevet af Inger Otzen. Den beskriver fint den søde ventetid op mod jul og at vi samtidig går lysere tider i møde.

Juletræet med sin pynt ...

... venter på vi får begyndt. Traditionen tro skal juletræet stå prangende i stuen, med julepynt, funklende lys og en stjerne på toppen. Måske er julepynten arvesager, der troligt kommer på træet hvert år, eller måske skifter du farvetema jul efter jul. Lige gyldigt hvad, er juletræet en fast tradition i langt de fleste danske hjem. Du kan enten fælde dit juletræ selv, eller købe et, der allerede er fældet. Mange steder du køber juletræer, er der også mulighed for at købe julepynt og tilbehør, eller varme dig i en hyggelig julestue.

Pakkeleg og julebanko

Sjove julelege er altid et hit til jul. Der findes flere forskellige julespil, der bliver spillet både juleaften eller til julefrokoster. Pakkelegen/pakkespillet er kendetegnet ved, at hver person har medbragt en pakke, der lægges midt på bordet. Med terninger afgør du, hvad der skal ske med pakkerne, alt efter hvilket tal og hvilke regler du spiller med. Helt klassisk er det, at man må tage en pakke fra midten, når der bliver slået en sekser. Et andet julespil er banko. Det foregår på samme måde som et klassisk bankospil, hvor der må tages en pakke, når man har 1 række, 2 rækker eller hele pladen fuld.
  

Julefrokosten du aldrig går sulten fra ...

Julefrokosterne er fast inventar i Danmark i takt med julen og vinteren. De strækker sig typisk over november-januar. Julefrokoster ses på de fleste arbejdspladser, men også i hjemmet med større eller mindre grene af familien/vennerne. Der findes også de mere faste julefrokostdage med familien 1. og 2. juledag.
Frokostbordet består af mange forskellige retter, med snaps, sodavand eller øl til. Fiskeanretningerne spises først og består af bl.a. sild, rejer, fiskefiletter, gravad laks, stegt ål m.m. Derefter de lune retter eksempelvis lun leverpostej, frikadeller, flæske- eller ribensteg, tarteletter, mørbradbøffer m.m.
Tilsidst kommer kage- og ostebordet, så det ender altid med, at selskabet er propmæt, når dagen er omme.

Chokoladekalendere, skrabekalendere, pakkekalendere, tv-kalendere m.m.

Kært barn har mange navne og de mange julekalendere er kommet for at blive. Chokolade julekalenderne er et hit hos både børn og voksne, og det er en fornøjelse at åbne en låge med en chokolade i, hver dag i 24 dage.
Skrabejulekalenderen er for dem, der elsker at tippe og mærke spændingen af måske at vinde et pengebeløb i løbet af december måned. Pakkekalenderen er noget børn i sær holder af. I nogle hjem er det nissen, der kommer med en gave i julesokken hver dag, i andre hjem er det blot forældrene, der lægger gaven i sokken. Det kan også være en blottet julekalender, hvor man kan se alle 24 pakker på én gang.
Tv-kalendere er blevet meget populære og der findes næsten én til hver smag. Der er tv-kalendere for de helt små, til skolealderen og til de voksne. Det er en hyggelig juletradition at sidde og se et afsnit af en julekalender hver dag. Og så tælles der samtidig ned til juleaften.

En lille nisse rejste ...

De små nissedøre i miniaturestørrelse er blevet et rent hit! Sæt døren op ad en lige væg og sæt stigen nedenunder, så den når ned til gulvet. Der kan tilkøbes meget fint og småt tilbehør, og børnene elsker det. Det er også denne nisse, der ofte finder på sjove og frække nissestreger, når hele huset sover om natten.

Ris á la mande og mandelgaven

Traditionen tro skal juledesserten naturligvis være ris á la mande med kirsebærsovs til. Lav gerne en ordentlig portion risengrød til aftensmad dagen før, så har du til at lave ris á mande dagen efter. Der er forskellige traditioner for, hvordan mandelen og mandelgaven skal vindes i de danske husstande. Mest traditionelt er det, at der i ris á la manden er finthakkede mandler, og kun én hel mandel. Den der får den hele mandel, vinder mandelgaven. Nogle vælger også at gøre det omvendt. Altså gælder det her om at få så mange hele mandler som muligt, og den der får flest, vinder gaven. Du kan også øge sværhedsgraden ved at hakke dine mandler i ris á la manden meget groft, så der er mange snydemandler, men stadig kun én mandel, der er hel. Det får dine gæster til at sidde og undersøge alle mandlerne grundigt i munden, inden de finder den eneste hele.
Engang var mandelgaven altid en marcipangris, men i nyere tid kan det være alt lige fra hudplejeprodukter og chokolade, til spil eller julepynt. Firmajulegaven har et stort udvalg af gaver, der ideelle som årets mandelgave.

Æbleskiver og glögg

Der er nogle julegodter, der kun hører julen til. Det er blandt andet lækre, sprøde æbleskiver og en varm, krydret glögg. I gamle dage blev der lagt en rigtig æblebåd/skive ind i æbleskivedejen, hvilket er årsagen til navnet på æbleskriverne i dag. I nyere tid er de æblet undladt, men bærer stadig navnet. De spises ofte med flormelis og syltetøj til.

Julebagning

En anden hyggelig og dansk juletradition er at bage julesmåkager, pebernødder, vaniljekranse, klegner m.m. Find en bagedag med flere fra familien, så I kan lave en dej hver, og del så småkageudbyttet mellem jer til sidst. En dejlig og smagfuld måde at starte julemåneden på. Det kan også være, at I plejer at lave julekonfekt eller fyldte chokolader i stedet.

Luciaoptog

Lucia, den katolske helgen, fejrer og mindes vi på hendes dødsdag den 13. december. Hun blev dødsdømt på grund af sin tro. Luciadagen bliver mindet med et lysshow, hvor Luciabruden bærer en krans på hovedet med lys i. Alle andre i Luciaoptoget bærer hver et lys mellem hænderne. Alle i Luciaoptoget bærer hvide 'kjoler', der symboliserer Lucias renhed.
Luciaoptoget er i dag en juletradition på langt de fleste skoler og institutioner i Danmark, selvom Lucias dødsdag egentlig ikke direkte har noget med julen at gøre.

Juleaften - så kom dagen endelig

Juleaften starter for mange om eftermiddagen, hvor hele familien tager til julegudstjeneste i den lokale kirke. Derefter er det hjem og fortsætte med julemiddagen.
Skal der laves and, flæskesteg, medister eller måske endda dem alle? Julemiddagen spiller en stor rolle i de danske hjem, og i mange timer før starter middagens første forberedelser. Der skal laves rødkål, sovs, julekød i flere afskygninger og kartofler. Ofte laves både hvide, kogte kartofler og brunede sukkerkartofler. I nogle hjem spises også klassiske franske kartoffelchips som tilbehør.

Mens der kokkereres i køkkenet nyder børnene ofte at se Disneys juleshow i mens. Juleshowet er blevet vist i danske fjernsyn siden 1967.

Desserten er ris á la mande, og efterfølgende kommer småkagerne, juleslikket og kaffen på bordet, mens der bliver åbnet julegaver. Juleaften strækker sig ofte til meget sent om aftenen og i nogle tilfælde helt ud på natten.
Det er julemånedens højdepunkt, både før børn og voksne, så hvert et øjeblik skal nydes til fulde.

Vi håber du fik lidt ud af at læse om juletraditioner og julens oprindelse. Husk, at du hos Firmajulegaven kan finde et stort udvalg af julegaver til både familiemedlemmer, medarbejdere, kunder m.m. Se vores store udvalg lige her.

Vi ønsker dig en rigtig glædelig jul.